Reception og servicebygning til Ribe Camping .






Ny reception på 350 M2 med både café og butik
For Ribe Camping har CM Byg opført en ny receptionsbygning på 350 m² samt en ny servicebygning, der rummer køkken, toiletter og opholdsfaciliteter.
Vi har stået for opgaven i totalentreprise, hvilket betyder, at vi har holdt i trådene og haft det fulde ansvar under hele forløbet. Elementerne til den store receptionsbygning blev rejst mandag den 18. januar 2021, og byggeriet blev afleveret klar til brug til sæsonstarten.
For os er en aftale en aftale, og vi lægger stor vægt på en tæt og jordnær dialog med bygherren. Det sikrer, at processen forløber trygt, og at projektet står klar til tiden.Når du samarbejder med CM Byg, får du en erfaren partner, der styrer byggeriet sikkert i mål – lige fra det første spadestik til den endelige nøgleoverdragelse.
Kvalitetshåndværk og gennemtænkt indretning
Bygningerne på Ribe Camping er opført med fokus på funktionelle løsninger, der passer til campingpladsens øvrige stil og kan holde til mange gæster. Receptionsbygningen indeholder udover selve modtagelsen også integreret café og butik.
Den nye Servicebygning C er opført hen over vinteren og er indrettet med topmoderne køkken- og badefaciliteter. Indvendigt er der desuden etableret et fælles opholdsområde med spisepladser samt et tv- og sofahjørne til fri afbenyttelse.
Vi har haft et stærkt samarbejde med bygherrer og dygtige underentreprenører om opgaven. Vi tror på, at det bedste resultat skabes gennem godt samarbejde og ordentlig kvalitet.




